
Hvornår skal du vælge en PowerBI konsulent?
juli 10, 2025
Lav Power BI rapporter, som folk rent faktisk bruger
september 11, 2025Salg siger 10 mio. i omsætning, økonomi siger 9,7 mio. og marketing siger 11 mio. Tallene er ikke nødvendigvis forkerte, men de er hentet fra forskellige systemer, med forskellige definitioner og på forskellige tidspunkter. Når grundlaget ikke er det samme, bliver tallene svære at sammenligne og stole på. Resultatet er forvirring, usikkerhed og spildtid.
Det er netop i sådan en situation, at en dataplatform kan gøre en forskel.
Hvad er en dataplatform, og hvad gør Jet Analytics og TimeXtender særlige?
En dataplatform fungerer som virksomhedens centrale samlingspunkt for data. Den henter information fra alle kilder, for eksempel ERP, CRM, webshop og produktionssystemer, og samler dem i én struktureret model.
Det betyder, at alle i organisationen arbejder ud fra det samme datagrundlag, uanset om de bruger Power BI, Excel eller andre værktøjer.
Vi anbefaler ofte TimeXtender og Jet Analytics, fordi de er blandt de mest brugervenlige løsninger på markedet. Deres styrke ligger i, at de automatiserer en stor del af arbejdet med at hente, transformere og modellere data. Du behøver derfor ikke kunne kode for at klargøre dine data til rapportering – systemet klarer det meste for dig.
Hvad er fordelen ved en dataplatform?
En dataplatform frigiver både tid og ressourcer. Når rapporter opdateres automatisk, slipper medarbejderne for at bruge timer på at samle Excel-ark eller eksportere filer fra forskellige systemer. Ledelsen får hurtigere svar på vigtige spørgsmål, fordi udviklingen kan følges i realtid fremfor at vente på månedsluk eller ad hoc-rapporter.
Samarbejdet på tværs af salg, økonomi, marketing og produktion bliver også nemmere, fordi alle har adgang til de samme tal og dermed taler ud fra det samme grundlag.
Med en automatiseret løsning som Jet Analytics eller TimeXtender kan I desuden nemt tilføje nye tabeller til jeres datamodel. Hvis I for eksempel oplever en stigning i omsætningen og gerne vil sammenligne salgstallene med annonceringsbudgettet, kan det gøres på få minutter.
Kort sagt giver en dataplatform ro i maven, fordi tallene altid er opdaterede, valide og tilgængelige.




