Før data kan bruges til at fortælle en historie, skal det gennemgå en proces, der gør det anvendeligt i historien. Dataanalyse er processen, hvor data identificeres, renses, transformeres og modelleres for at opdage meningsfuld og nyttig information. Derefter formes dataene til en historie gennem rapporter til analyse, der understøtter den vigtige beslutningsproces.
Afhængigt af kompleksiteten og omfanget af dine data, eksisterer der flere værktøjer til dette. For virksomheder med simple data og behov, kan hele processen ofte ske i værktøjer som Microsofts produkt PowerBI. For virksomheder med mere komplekse data eller store datamængder kan det være fordelagtigt at give visualiseringerne en stærk rygrad, ved at supplere PowerBI rapporterne med et backend værktøj, som Jet Analytics eller TimeXtender. Hvis du er i tvivl om hvilken løsning passer bedst til din virksomhed og jeres behov, så hjælper vi gerne! Du kan booke en uforpligtende snak lige her eller downloade vores korte e-bog ‘Hvad skal jeg være opmærksom på når jeg vælger backend til min Business Intelligence løsning’.
Når dataene er bearbejdet og klar til brug, kan de integreres i din daglige beslutningstagning.
For at udnytte dataenes fulde potentiale og blive virkelig datadrevet, handler det om at anvende disse strukturerede dataindsigter til at træffe informerede beslutninger. Det kræver en kontinuerlig indsats, hvor data løbende bearbejdes og anvendes til at understøtte beslutninger på alle niveauer i organisationen.
En vigtig del af denne proces er at gøre dataindsigter til en integreret del af dine forretningsprocesser. Det kan du gøre gennem skræddersyede dashboards i Power BI, som samler de vigtigste KPI’er og data fra hele virksomheden. Disse dashboards bør være let tilgængelige for alle relevante beslutningstagere, så de hurtigt kan få overblik over virksomhedens performance og identificere områder, der kræver opmærksomhed.
Ved at udlicitere opgaven til PowerBI konsulenter, som Atlytix, sikrer du, at alle har adgang til opdaterede data uden manuel indsats, hvilket sparer tid og reducerer risikoen for fejl. Disse rapporter kan distribueres til ledelsen og nøglemedarbejdere, så alle er informeret om den nyeste udvikling.
Derudover bør data fra Power BI integreres direkte i mødestrukturerne. Ved at starte hvert møde med en gennemgang af de seneste data og KPI’er, kan du sikre, at beslutninger træffes på baggrund af de mest relevante informationer. Dette gør det muligt at handle hurtigt og effektivt.
Data fra Power BI kan også bruges til at identificere og løse problemer. Når dataanalysen afslører afvigelser eller udfordringer, kan du anvende disse indsigter til at finde årsagerne og træffe de nødvendige beslutninger for at rette op på situationen. For at sikre, at hele organisationen er med på denne rejse, er det vigtigt at træne medarbejderne i brugen af Power BI og forståelsen af datadrevet beslutningstagning.
Efter beslutninger er truffet, bør du løbende følge op ved at overvåge de relevante KPI’er gennem Power BI. Dette giver mulighed for hurtigt at vurdere, om beslutningen har haft den ønskede effekt, og justere strategien, hvis det er nødvendigt. Ved at fremme en datadrevet kultur, hvor data er fundamentet for beslutningstagning, og ved at fremhæve succeser opnået gennem en datadrevet tilgang, kan du sikre, at data bliver en integreret del af virksomhedens kultur og daglige praksis.
CEO & BI Konsulent
CEO & BI Konsulent